Jagt på Hverringe Gods

6. dec. 2010

I går søndag var vi en lille skare af gamle kollegaer der var på jagt på Hverringe Gods. Jagten var en klassisk klapjagt efter hovedsageligt fasaner. Vi drev remiser, kanter og hegn af og det blev også til en skovsåt eller to. Naturen viste sig fra sin allersmukkeste side og alt var dækket af en godt lag frostsne.Samtidigt dalede sneen stille ned det meste af dagen. Skytten Klaus havde sørget for super kompetente hundefolk som virkelig gjorde et flot stykke arbejde dagen igennem. De havde medbragt labradors, spaniels og en del FT Golden Retrievers. Det er desværre ikke særligt tit at man kan nyde disse smukke hunde. Dagens resultat blev 111 fugle i 280 skud.

Rasmus

Flotte Goldens til pareaden

Dagens resultat og de flotte Goldens